Skærvebo

Bofællesskabet består af 12 lejligheder, som hver indeholder stue med lille køkken, god skabsplads, soveværelse og badeværelse samt udgang til en lille terrasse.

Lejlighederne er på ca. 40 m2.

Der er gode fællesarealer, motionsrum, vaskeri, aktivitetsrum med poolbord og interaktivt gulv, massage-/krearum, bålhytte og fælleskøkken.

Beboerne og personalet laver mad og spiser ofte i fællesskab. Alle beboere har en maddag, hvor de hjælper til i køkkenet.

Skærvebo er beboet af fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der er betydelig forskel på beboernes støttebehov, da nogle af beboerne er fysisk selvhjulpne og nogle har vidtgående fysiske handicaps.

Beboerne på Skærvebo har et dagtilbud i beskyttede værksteder.